Kundecase
Nordisk markedsleder inden for magasiner og ugeblade
Aller Media udgiver magasiner og ugeblade i fire nordiske lande. Sammen med Allers egen dataafdeling moderniserede vi koncernens datawarehouse i Azure Databricks og byggede én central datamodel, så økonomiafdelingen følger resultaterne i alle selskaber ud fra ét fælles datagrundlag.
4 lande samlet i ét økonomioverblik
1 central datamodel for hele koncernen
1873 grundlagt i København
Udfordringen
Aller havde et første datawarehouse i skyen, som skulle moderniseres til en arkitektur, der kunne bære koncernens økonomirapportering. Målet var, at økonomiafdelingen kunne følge resultaterne i alle koncernens selskaber på tværs af lande ud fra ét fælles datagrundlag.
Løsningen
I samarbejde med Allers interne dataafdeling moderniserede vi datawarehouset til en medallion-arkitektur i Azure Databricks og Azure Data Factory. Data bevæger sig i faste lag fra rå kildedata til kvalitetssikrede, forretningsklare tabeller.
Oven på det kuraterede lag byggede vi en central semantisk model, der samler koncernens tal med fælles definitioner, så økonomiafdelingen arbejder ud fra de samme tal på tværs af selskaber og lande.
De har leveret en løsning, der matcher vores forretningsmæssige mål og sikrer, at vi kan træffe beslutninger baseret på solide data. Samarbejdet er præget af stor tillid, og teamet er kompetent, imødekommende og utrolig let at arbejde med.
Siri Wagner Hansen, BI Team Lead, Aller Media Danmark
Hvad det har givet Aller Media
Ét overblik: Økonomiafdelingen følger resultaterne i alle koncernens selskaber på tværs af lande
Fælles definitioner: Én central datamodel, så alle arbejder ud fra de samme tal
Moderniseret arkitektur: Medallion-arkitektur i Azure Databricks og Azure Data Factory som fundament at bygge videre på
Bygget sammen med Aller: Arbejdet foregik side om side med Allers egen dataafdeling
Fakta om løsningen
Kunde Aller Media, den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark, del af Aller Media Nordic med aktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og Finland
Platform Azure Databricks og Azure Data Factory, medallion-arkitektur fra rå kildedata til forretningsklare tabeller
Datamodel Én central semantisk model med fælles definitioner for koncernens økonomi på tværs af selskaber og lande
Samarbejde 2024–2025, sammen med Allers interne dataafdeling
Om Aller Media
Med titler som Billed-Bladet, SE og HØR, Familie Journal og SPIS BEDRE er Aller Media den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark. Aller er repræsenteret i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og siden oktober 2024 har medieaktiviteterne i de fire lande været samlet i én nordisk organisation, Aller Media Nordic. Virksomheden blev grundlagt i København i 1873.