Kundecase
Fra AX 2009 til Microsoft Fabric: Moderne dataplatform giver Vestergaard ét samlet overblik på tværs af hele forretningen
Data fra flere selskaber i Dynamics AX bliver nu samlet, renset og modelleret i én moderne Fabric-dataplatform og stillet til rådighed som Power BI-rapportering på tværs af syv forretningsområder.
7 forretningsområder med rapportering
530 lufthavne i 75 lande
500+ medarbejdere
3.500+ enheder produceret
Udfordringen
Mange danske produktionsvirksomheder står med samme dilemma: Et velafprøvet, men aldrende ERP-system, der stadig driver forretningen, og et voksende behov for rapportering og indsigt, som systemet aldrig blev bygget til.
Sådan var udgangspunktet hos Vestergaard. Dynamics AX 2009 rummer data for flere juridiske enheder, og netop det tværgående blik var noget af det sværeste at få i den gamle verden.
Løsningen
I samarbejde med Digital Ventures har Vestergaard nu bygget en moderne dataplatform på Microsoft Fabric, der samler data fra Dynamics AX på tværs af koncernens selskaber uden at røre ved det ERP-system, forretningen kører på i dag.
På den nye platform lander data fra alle selskaber i ét lakehouse, hvor det renses, harmoniseres og modelleres efter medallion-arkitekturen, fra rå snapshots til færdige, forretningsklare stjerneskemaer.
Resultatet er ét fælles talgrundlag: Samme definitioner, samme dimensioner og samme sandhed, uanset hvilket selskab eller forretningsområde man kigger på.
Rapportering til hele forretningen
Oven på platformen leverer Power BI rapportering til syv forretningsområder: fra økonomi og salg til lager, projekter, produktion, indkøb og reklamation. Ledelsen får det samlede overblik, mens de enkelte områder får rapporter, der matcher netop deres hverdag og begreber.
Fordi alle rapporter trækker på samme semantiske model, er diskussionen om “hvis tal er rigtige?” erstattet af en fælles reference.
Bygget til drift
En dataplatform er kun så god som den måde, den driftes på. Derfor er løsningen sat op med strukturerede udviklings- og produktionsmiljøer, versionsstyring i git og automatiserede deployment pipelines mellem miljøerne. Ændringer udvikles og testes ét sted og promoveres kontrolleret til produktion, så nye behov kan bygges ind uden at skabe rod i det, der allerede virker.
Daglige indlæsninger kører automatisk, og hver kørsel efterlader daterede snapshots, så datagrundlaget altid kan spores og genskabes.
Klar til fremtiden, også den dag ERP-systemet skiftes
Platformen gør Vestergaard uafhængig af kildesystemet. Rapportering, definitioner og historik bor nu i dataplatformen, ikke i ERP-systemet. Den dag Vestergaard opgraderer eller skifter ERP, er datagrundlaget og rapporteringen allerede fremtidssikret, og historikken følger med.
Samtidig er fundamentet lagt for næste skridt: self-service analyse, forecasting og AI oven på et rent, veldokumenteret datagrundlag i Fabric.
Hvad det har givet Vestergaard
Ét talgrundlag: Samme definitioner, dimensioner og sandhed på tværs af selskaber og forretningsområder
Rapportering til hele forretningen: Power BI til syv områder, fra økonomi og salg til produktion og reklamation, på én fælles semantisk model
Bygget til drift: Adskilte udviklings- og produktionsmiljøer, versionsstyring i git og automatiske daglige indlæsninger
Uafhængig af ERP-systemet: Rapportering, definitioner og historik bor i dataplatformen, klar til den dag AX skiftes ud
Fakta om løsningen
Kunde Vestergaard Company. Familieejet producent af aircraft deicing- og ground support-udstyr. +500 medarbejdere, materiel i 530 lufthavne i 75 lande
Kildesystem Microsoft Dynamics AX 2009 (multi-company)
Platform Microsoft Fabric: lakehouse med medallion-arkitektur, PySpark-notebooks, Delta Lake
Rapportering Power BI på tværs af syv forretningsområder, fælles semantisk model
Drift Git-integreret udviklingsmiljø, Fabric deployment pipelines (dev → prod), daglige automatiserede indlæsninger
Om Vestergaard
Om Vestergaard Company
Vestergaard Company er en familieejet produktionsvirksomhed med hovedsæde i Lejre ved Roskilde og kontorer og produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Tyskland og Finland. Med mere end 60 års erfaring og over 500 medarbejdere producerer virksomheden afisningsudstyr, toilet- og vandserviceenheder samt flyvaskere til luftfartsindustrien. Der er produceret over 3.500 enheder gennem tiden, og materiellet opererer i dag i 530 lufthavne i 75 lande.